Vi er meget glade for at kunne fortælle at Luna er drægtig. Flere informationer kan findes hjemmesiden
En ny spændende tid er i gang - 9 ugers ventetid - på dejlige ruhårede, standard gravhunde hvalpe! Og nu ved vi at Luna er drægtig! Før vi er nået her til er der gået lang tid med forberedelserne. Først at finde lige den hanhund, som vi tror på kan give et dejligt kuld med vores Luna. Det er en meget spændende, men kan også være en frustrende fase for en opdrætter. Nu mere man ved desto sværere kan det være at finde den rigtige hanhund - der er mange ting at tænke på og undersøge førend vi beslutter os for en hanhund. Desuden vil vi gerne være med til at udvidde genpuljen, og lave en ny kombination til forhåbentlig gavn for racen videre frem. Vi fandt vores hanhunde kandidat i Sverige, og stor var vores glæde da hans opdrætter og hans ejer sagde ja til at vi måtte bruge ham!
Når løbetiden nærmer sig begynder vi på at give flydende B-vitaminer i Lunas foder, og når løbetiden starter begynder vi på at give Wheatgerm oil. Dernæst tæller vi dage, tager til dyrlægen for at få foretaget progesteron målinger ved hjælp af blodprøver, således at vi er ganske klar over hvornår Luna har ægløsning, for da skal vi være i Sverige og møde den udkårne.
Luna blev parret, og nu hvor Luna er næsten 5 uger henne, kan vi med sikkerhed sige at hun er drægtig. Vi glæder os meget! Alle en opdrætters drømme og tanker omkring et kuld hvalpe. Jeg vil løbende fortælle mere om ventetiden. Her kommer et foto af Luna og hendes lille hvalpemave.