På den smukkeste forårsdag - lørdag d. 8. marts 2025 - kom Lunas hvalpe til verden. Og det blev til 3 skønne hanhvalpe - 1 rød og 2 vildtfarvede - og 3 tævehvalpe - 1 rød og 2 vildtfarvede. Den første hvalp, 1 vildtfarvet hanhvalp, var desværre meget stor, så han satte sig fast i fødegangen. Både Luna og jeg gjorde vores bedste, men ud kom han ikke, så vi måtte have hjælpe af dyrlæge Steffen Knold, som havde weekend vagten. Hanhvalpen var dødfødt, desværre. Luna fødte så en stor, rød tævehvalp, men for at sikre de resterende hvalpe besluttede vi os for et kejsersnit. Og det var den helt rigtige beslutning i situationen. Både for Lunas såvel som hvalpenes skyld.
Resultatet blev så det dejligste kuld ruhårede gravhundehvalpe på 3 hanner og 3 tæver! Vi er meget glade for at det hele er gået godt, og efterfølgende har Luna vist sig at være en helt suveræn dygtig hundemor. Hvalpene bliver pudset og poleret og deres maver fyldt med mælk, så de vokser og trives.
Jeg lægger her lidt fotos op fra dagene. Fremover vil jeg lægger lidt nyt op hver uge, på hvalpenes ugedag. Og så vil jeg senere lægge en præsentation af kuldet op, som en fast underside her på hjemmesiden.