Travle dage her, 6 uger og 7 ugers beretning, ude-liv, mange besøg, bilture og chipning
Uhu, jeg beklager virkeligt at jeg slet ikke har kunne få tid til at skrive den lille ugeberetning fra sidste uge/6 uger. For jeg kan forstå, at det er noget der er mange som følger med i og glæder sig over at læse. 1000-tak for det, det er jeg vel nok glad for at høre!
Alle hvalpe stortrives og udvikler sig med storm skridt. De er ude det meste af dagen, og de har stor fornøjelse af alle deres forskellige legeredskaber, herunder den dejlige "gynge" vi har hængt op. Den er bare et hit, ligeledes den grønne larve-tunnel, som de tumler rundt i. Og så de andre balance "redskaber", rigtig core-træning/kropskontrol. Det er sjovt, at se hvorledes de selv opsøger alle udfordringerne. Og jeg kan sige, at de er nogle stærke, adrætte gravhunde efterhånden med gode benmuskler og god balance. De leger og leger, og så går de ud som små lys - sovetid! De spiser 3 måltider med blandet hvalpefuldfoder og 1 måltid med Barf MUSH foder tilsat lidt c-vitaminer og probiotika. Mor Luna lukkede selv fuldstændigt af for mælkebaren, da de var 6 uger; roligt og kærligt uden besvær. Luna er virkelig noget helt særligt; den bedste hundemor man kan tænke sig. Luna leger og opdrager dem, holder hele tiden et vågent øje med det hele.
De 3 hanhvalpe fik også små farvehalsbånd på - brun, sort og hvid. Og alle 3 hanhvalpe har haft besøg og har fundet deres nye hjem - en til det vestjyske, en til midtfyn og en til syd for KBH. Jeg føler, at vi har fundet nogle rigtig gode match, og vi glæder os til det videre forløb. De forlader os i løbet af de første uger af maj.
I torsdag blev alle hvalpe chippet af dyrlæge Christine Uglebjerg samt fik taget svaber prøver til gentestning/screening for N-gen. Vi venter spændt på resultaterne. Næste torsdag får de deres sundhedsbøger, og så er de i princippet rejseklar næste lørdag, hvor de er 8 uger. Men de bliver her lidt endnu. Vi fortsætter med deres træning, også træning på bordet, så måske kan vi lægge opstillingsfotos op efter næste weekend, hvis vi er heldige.
I dag lørdag er hvalpene også blevet klippet under poterne/deres trædepuder samt i rumpen foruden den sædvanlige klipning af klør og vejning.
Jeg er MEGET tilfreds med hvalpenes udvikling på alle måder. Vi har fået ros for deres pelsstruktur, deres benstammer og bevægelser, deres fine toplinjer. Det er utroligt spændende at træne sit blik på det første kuld. Og de er bare de skønneste, kære, lange gravbasser!
Bemærk - nogle af mine fotos er uskarpe pga. stor fart...............det er sådan en fest at suse rundt i vores 2 stuer